Vores liv med digital kommunikation og sociale medier er fantastisk. Følelser, drømme og billeder deles imellem os som aldrig før. Unge og gamle kan være i kontakt og dele liv, fortrolighed, kærlighed og viden 24/7. Så hvorfor er der så stor bekymring blandt os voksne og forældre, og en understrøm af nervøsitet hos mange unge? Det er til dels på grund af, at de sociale medier og den direkte kommunikation imellem os har en bagside, som skaber uro, splittelse og til tider udstødelse. Og samtidig har det ikke kun noget med de nye medier at gøre.

Voksne har altid set på unge med en blanding af misundelse, bedreviden og afmagt. Det er svært at forstå, at vores børn kan så meget andet, end vi selv kunne og kan. Det er skræmmende, at de frigør sig og lever hemmelige liv, som vi ikke kan beskytte og kontrollere. Det er ikke nyt. Forældre er opfyldt af kærlighed og omsorg, så skræmmebilleder fortælles og deles i stor stil. Så hvordan håndterer vi bedst de unges digitale liv? Løsningen er ikke at være spioner i børns liv, for børn og unge har ret til privatliv. Der skal tværtimod findes en fin balance imellem forældres behov for at beskytte og kontrollere, og de unges behov for frihed. Det er jo i sig selv ikke et nyt eller uovervindeligt dilemma. Så heldigvis kender vi svaret på dilemmaet; De voksne skal være mere reelt til stede, spørge nysgerrigt ind og invitere til dialog. Igen og igen, uden skyld og bebrejdelser, men med åbenhed. Det koster lidt tid og opmærksomhed, men kommer tifoldigt tilbage.

Forældre-fælden

Forældre elsker at fortælle vidt og bredt om, hvor frit, de selv legede i naturen, på gader og i baggårde, da de var børn. Dengang var det lettere at være forældre: Giv ungerne noget at spise en gang imellem og sikre, at de ikke slår sig alt for meget. Forventningspresset som forældre har lagt på sig selv i dag er – næsten – så stort, som presset på de unge. Mor og far tager et ansvar, bekymrer sig og skammer sig, når alt ikke går perfekt. Deres egen barndom var meget mindre overvåget, beskyttet og kontrolleret, end de unges er i dag. Og med ankomsten af de sociale medier, hvor forældre især på Facebook bliver bombarderet med forfærdelige historier om billeddeling, mobning og udstødelse på sociale medier, så er det svært for mange at tillade sig at være ligeså tillidsfuld eller udeltagende, som forældre tidligere var.

Forældre magter dog sjældent at håndtere de digitale ubehageligheder på en tidssvarende måde. Det bygger hovedsageligt på, at de tror, at de unge er uansvarlige og at andres børn er uopdragne. Samtidig tror de at de unge selv har styr på teknikken, så de som voksne ikke kan bidrage med noget. Men det handler overhovedet ikke om teknologi! Tværtimod. For de unge er mobilen en livsvigtig kanal til følelser, mening, identitet – ikke en teknologi. Voksne skal derfor ikke overlade ansvar og skyld for det digitale liv til de unge, men interessere sig langt mere for de underliggende menneskelige behov og konflikter, som ungelivet bærer i sig.

Tilbage med løftede pegefingre og frem med snak om tillid

Mange børn og unge, især fra skolens mellemtrin og op, kender alle de voksnes råd om, hvordan de skal opføre sig på de sociale medier: Sig det til en voksen, bloker afsenderen, mød ikke fremmede i virkeligheden, tænk før du skriver, skriv ikke noget, som du ikke ville sige til et ansigt og blah blah blah.

Og der er sådan set ikke noget galt med de velmente råd. Men de fleste unger, som vi taler med, oplever først og fremmest en længsel efter at høre til og en nervøsitet over at risikere at ende uden for det gode selskab. Isolation er nemlig skræmmende. Så hvad der er meget vigtigere at få talt med dine børn om er, at de skal lære at finde balancen mellem det private og det fælles. Lære at have tillid i hjertet og fornuften i baghånden. Støt dine unge i at bør overveje, hvordan de kan støtte andre og finde blidheden i sig selv. Det er en god ide at finde små alliancer med andre, som også vil undgå det ubehagelige og at stå op for en bedre tone og bedre venskaber.

3 gode råd til de voksne:

  1. Vær systematisk: Du har sikkert en kalender til at styre dit eget liv. Sæt tid af i kalenderen til særlig opmærksomhed på den unge, og hold det gerne for dig selv, så det ikke virker kunstigt. Fordel tiderne ud over de næste måneder og prioritér at sætte tid af til at være nysgerrig. Alle nye vaner kan føles mærkelige, så gør det mange gange for at blive fortrolig med at invitere og spørge ind.

  2. Sæt scenen. De fleste unge kan godt lide at man inviterer til te, uden at det skal føles som et familiemøde, hvor de skal høre om pligter og planer. Hvis du har en bil, så er vores bedste tip at køre en tur med de unge, bare ud i det blå. Lad dem eventuelt bestemme tilfældigt hvor I skal hen. Den lille boble i en bil kan åbne børn og unge for snakke, som har plads til både spontanitet og nærvær. Det kan også være en gåtur, fordi samtaler med unge tit går lettere, når man ikke skal se hinanden i øjnene, men ser noget nyt sammen.

  3. Vær ægte nysgerrig og åben for hvad som helst. Hver eneste gang du får lyst til at forklare, fortolke eller formane, så hold mund. Vent. Spørg noget mere og brug ’HV’-spørgsmål: Hvordan, Hvorfor, Hvad så, Hvornår., Hvad tænker du selv, og så videre.

 

 

 

Om forfatteren 
monsterid

Søren Kjær Jensen, Direktør i Center for Rummelighed

Søren Kjær Jensen er dokumentarist og forskningsformidler og har arbejdet med pædagogisk forskning i knap 15 år.
”Jeg stiftede Center for Rummelighed i vrede over at se børn falde uden for fællesskabet. Men jeg indså hurtigt, at vrede ikke nytter noget. Derfor har jeg samlet en flok professionelle problemknusere, som har valgt at have det sjovt med at skabe kreative løsninger. Jeg bygger i den forbindelse på min erfaring som kunstner, forskningsleder, opfinder og professionel hjælper. Min opgave er at skabe grundlaget for, at andre kan skabe.”