Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, forfattere til Dus med Døden – en guide til at hjælpe et menneske i sorg – har selv sorg tæt inde på livet. Her giver de deres bud på, hvad man som virksomhed eller kollega kan gøre, når en sorgramt vender tilbage til jobbet sammen med sin nye følgesvend – sorg.


Det kan være en stor mundfuld og måske en smule angstprovokerende at vende tilbage på arbejdspladsen efter et dødsfald af en nærtstående. Blandt andet fordi det stort set er umuligt at forudsige, hvordan man vil reagere som efterladt, når man er tilbage ”på pinden”. Kan man præstere som før? Hvad forventes fra arbejdspladsens side? Forstår kollegaerne og ledelsen hvad man går igennem, og hvad sker der, hvis man bryder grædende sammen under et møde?

Efterladte føler sig ensomme på jobbet

En undersøgelse fra det Nationale Sorgcenter viser, at 60% oplever, at deres netværk trækker sig – herunder også arbejdspladsen. De føler sig derfor alene i sorgen, når ingen spørger, hvordan de har det, og resultatet bliver ofte, at sorgen gemmes væk af hensyn til omgivelserne og ikke ens egentlige behov.

Mange efterladte oplever at blive isoleret på arbejdspladsen, hvilket resulterer i en endnu højere grad af ensomhed, frustration og svigt oven i sorgen. Isolationen er næppe tilsigtet fra kollegaernes side, men kommer ofte af uvidenhed, frygt for at fejle og angsten for egen og ens egne næres dødelighed. Akavede floskler og pinligt tavse situationer opstår ofte i mødet ved kaffemaskinen, når den afdødes navn bliver nævnt under frokosten i kantinen eller når årsdagen for dødsfaldet ikke er italesat.

Manglende forståelse

En kvinde vendte tilbage på job efter sin mors død og mødte ingen forståelse fra chefen, som blot kvitterede med: ”Jeg kunne forstå, du var så ked af det, hvis det var et barn, du havde mistet….” Behøver det nævnes, hvad dette gjorde ved kvinden.

Vi skal undgå disse uheldige situationer på arbejdspladsen. Vi skal have de mindre empatiske personer til at vise omtanke og sætte sig bedre ind i, hvad en stor sorg kan gøre ved en person. Nogle sørgende har brug for et helle og pusterum fra sorgen, når de går på arbejde, mens andre har brug for, at deres kollegaer er opmærksomme på dem. Men det kan være svært, når chefen og kollegaerne ikke kan finde ud af, hvad de skal sige eller gøre!

Behov for en sorgpolitik

Stort set alle firmaer og virksomheder har i dag grundigt udarbejdede Personale-håndbøger med alt fra stress-, ryge-, alkohol- og antimobningspolitikker, men en sorgpolitik på arbejdspladserne er lige så svær at finde, som den berømte nål i høstakken.

Skal vi virkelig blande os i noget så privat som folks sorg, vil nogle måske tænke? Ja, ligesom vi skal blande os, når en kollega udviser tegn på stress, så er det også vores pligt som arbejdsplads, chef og kollega at tage os af hinanden, når livet gør allermest ondt.

Ved at anerkende den sørgende, giver vi dem mulighed for at bearbejde de livsændrende omstændigheder, som de ufrivlligt er sat i – og i deres eget tempo. For et nært dødsfald ændrer os og langt de fleste har brug for at møde forståelse, rummelighed og tid til at samle kræfter for at komme på benene igen.

Realistiske forventninger

I enhver virksomhed er der konstant 1 ud af 10 medarbejdere, der er ramt af sorg i større eller mindre grad. Sorg medfører nedsat arbejdseffektivitet for langt de fleste, og derfor er det vigtigt at være realistisk i forventningerne til en efterladt. Man ser desuden en tendens til, at efterladte sygemelder sig eller helt skifter job efter et stort tab – i mange tilfælde på grund af manglende forståelse for sorgens indvirkning på arbejdspladsen.

Et andet studie viser, at når personer i topledelsen oplever store kriser som f.eks. tab af ægtefælle, forælder eller barn, kan det aflæses negativt direkte på bundlinjen. Mon ikke samme nedgang i produktivitet er gældende for andre medarbejdere i organisationen?

En sorgpolitik er vigtig – både for den efterladte, kollegaerne og virksomheden. Den sikrer, at alle får guidelines, værktøjer og en forståelse for sorgens facetter. Ved at gøre plads til et individuelt sorgforløb for den enkelte, skaber man et rum for den efterladte, så personen kan vende tilbage til arbejdet i et optimalt tempo og under de bedste præmisser.

Med andre ord vil en sorgpolitik kunne tilføje mange positive handlinger, viden og reflektioner.

5 grunde til at udarbejde en sorgpolitik:

1. Overordnet forståelse for, hvad sorg gør ved mennesker og hvordan vi støtter bedst.

2. Den efterladte får mulighed for at få sat ord på, hvad han/hun har brug for i relation til arbejdspladsen. Et eksempel kan være om den efterladte ønsker at snakke åbent om dødsfaldet eller foretrækker at en kollega står for kommunikation med resten af virksomheden. Behovet for dette kan være meget forskellig.

3. Chefen får redskaber til at tage den svære samtale med medarbejderen. Hvordan spørger man ind? Hvor meget må man spørge? Er der ting, der skal undgås? Og guidelines til et hensigtsmæssigt forløb for den efterladtes tilbagevenden og fremtid. Har den efterladte brug for færre opgaver, at holde fri, eller vil man helst vende tilbage til samme arbejdsmængde?

4. Kollegaerne får redskaber samt klare meldinger om, hvad der er aftalt med den efterladte. Hvem gør hvad (frivilligt) og hvornår? Alle får følelsen af et arbejdsmiljø, hvor der også er plads til kriser og at svære emner ikke ties ihjel.

5. Hvordan forholder man sig, hvis en kollega dør? Det kan have stor betydning, for de kollegaer, der var de nærmeste.

Om alle danske arbejdspladser er klar til en sorgpolitik må tiden vise, men vi håber, at nogle har mod på at være foregangseksempler på, hvordan et bedre arbejdsmiljø kan skabes med relativt enkle tiltag.

Dødsfald og sorg opleves forskelligt, og derfor skal en sorgpolitik være bred og tage hensyn til individet. Her har HR-afdelingen en vigtig opgave foran sig og kan med fordel alliere sig med folk, som beskæftiger sig med sorgbehandling.

En medarbejder, der har været udsat for et tab, vil vende tilbage med større motivation og loyalitet, hvis denne mødes med rummelighed og omsorg.

Vi håber at kunne give lige netop dig modet til at turde stå over for et menneske i sorg og dermed gøre en kæmpe forskel for dine medmennesker.

Skrevet af Mette Bendixen & Marie-Louise Vianello

Om forfatteren 
monsterid

Titte Kuhlmann, Social Media Manager

Siden februar 2016 har jeg fordybet mig i Tal ordentligt-universet, som Social Media Manager på det der må være Danmarks bedste arbejdsplads. Jeg kaster mig selv og vores mere end 100.000 Facebook-følgere ud i store debatter om alt indenfor den gode tone og medmenneskelighed – og jeg elsker det. Jeg er ucertificeret lommepsykolog, mere eller mindre konstant bekymret over et eller andet og altid på jagt efter ro og balance i livet. TAK til jer, der læser med her på bloggen! Det sætter vi stor pris på.