I samarbejde med NOPA har vi i de sidste måneder sat fokus på, hvordan man som forælder kan slippe for skældud. Med udgangspunkt i 5 gode råd til at slippe for skældud har vi på vores Facebook-side, Tal ordentligt, diskuteret og erfaringsudvekslet omkring, hvordan man kan opdrage og sætte grænser – uden at skælde ud. TAK til alle, der deltog i debatten! Vi har opsamlet al input under de 5 gode råd fra NOPA herunder 🙂

Bestil en plakat med de 5 gode råd til at slippe for skældud her: http://hjertetilforskel.dk/

Slip for skældud

1. Bevar roen

Når tingene spidser til, så træk vejret dybt og husk på, at børn prøver, så godt de kan. En rolig reaktion fortæller dine børn, at du bestemmer.

Vær konsistent og vedholdende i det, du siger og gør. Børn har brug for faste rammer og vejledning. Tag konflikterne – de er vigtige og læringsrige for børnene.

Træn tålmodighed. Nogle ting vil tage RIGTIG lang tid og MANGE forsøg at lære et barn. Sæt tid af til det og lad det tage den tid, det tager. Også selv om man må sige noget 732 gange. Undgå at bruge skældud som en smutvej, men undgå samtidig også at ignorere problemerne. Husk: Ingen er perfekte, men alle kan blive bedre.

Det kan være en god idé med en stopknap eller et stopord, som især børn (men også voksne) kan bruge, hvis man føler, at en situation bliver for meget. Respekten for stopordet eller stopknappen skal naturligvis gå begge veje.

Vis ægte følelser. Vores Facebook-følger Kamilla Heinze formulerer det således: ”Børn skal vide om deres forældre er glade, misfornøjede, vrede, lykkelige osv. Derfor skal man også vise negative følelser overfor sine børn – dog kun i børnevenligt sprog. Undgå bandeord og lange forklaringer.”

Og hvis det ikke lykkes at bevare roen trods alle de gode intentioner? Så sig undskyld. Et simpelt, men meget magtfuldt ord, der kan afhjælpe klemte følelser og udvikle børnenes retfærdighedsfølelse.

 

2. Giv børnene valgmuligheder

Inddrag børnene i lavpraktiske beslutninger. På måde føler børnene, at de også får lov at bestemme lidt. Det er mor og far der bestemmer, hvad der skal ske, men får barnet lov at vælge om det fx først vil børste tænder eller tage nattøj på – så går det ofte nemmere.

Fortæl altid, hvad børnene skal gøre eller hvad du vil have – fremfor hvad de ikke skal gøre eller hvad du ikke vil have. Udvis selv den adfærd, som du ønsker at se fra dine børn. Børn lærer bedst, når de voksne viser et godt eksempel. Og børn lærer af, hvad voksne gør. Ikke af, hvad de siger.

Formindsk gøremål, der kan føre til stress. De timer, børn har sammen med deres forældre, er de vigtigste timer i børnenes døgn. Forsøg at gøre så meget plads til nærvær som muligt.

 

3. Anerkend altid børnenes følelser

Børns følelser er virkelige – og det er vigtigt ikke at underkende eller overhøre dem, selv om du måske ikke kan se problemet eller forstår, hvorfor barnet reagerer, som det gør. Hjælp i stedet barnet med at håndtere følelserne. De skal lære hvordan – det er ikke en evne, de er født med.

Søg øjenkontakt og kropskontakt og udvis nysgerrighed. Spørg ind til, hvad der sker. Hvis barnet er helt ude af den og mangler ord, så spørg om de har brug for et kram. Det kan hjælpe dem med at falde ned.

Vores Facebook-følger Malene Faber-Rod Munch forklarer, hvad der virker for hende: ”Lyt og hjælp med at afdramatisere, så videre til noget andet. Hvis det er mad, som i eksemplet her: Hvad er der galt med din mad? Lyt og lad barnet forklare. Det var ærgerligt, nu er den jo skåret ud, men den smager heldigvis ligeså godt. Næste gang kan vi skære den ud på en anden måde. Vil du have mælk eller vand til? Sikke en flot bluse, du har på. Er det en tiger, der er på maven?”

 

4. Brug logiske konsekvenser

Konsekvenser er vigtige. Logiske konsekvenser lærer børn, hvorfor en bestemt adfærd er uhensigtsmæssig. For at man kan kalde en konsekvens ’logisk’, skal den hænge sammen med barnets handling.

Hvis et barn fx spilder, så lad barnet hjælpe med at tørre op. Hvis barnet ikke vil lægge sig til at sove, så hold fast i at barnet skal blive i sengen, når det er over sengetid. Bliv ved barnets side indtil roen er faldet på. Konsekvensen skal altså være forbundet til den uhensigtsmæssige adfærd, så barnet har mulighed for at lære at forstå, hvorfor og hvornår en handling er uhensigtsmæssig.

Hvis barnet bliver ved med at råbe, så forklar, at du gerne vil lytte, når han/hun bruger en almindelig stemme. Giv evt. barnet en timeout på værelset og forklar, at du vil have, at han/hun lader være med at råbe og gerne må komme ud i stuen, når han/hun er klar til at tale med en almindelig stemme.

Husk at fremhæve, når børn gør noget rigtigt/godt. Børn lærer meget mere af at få fremhævet positiv adfærd fremfor at få påpeget negativ adfærd.

 

5. Vær sikker på, at barnet har forstået

Brug korte forklaringer. Undlad at bruge for mange ord og ordet ”ikke”. Inddrag barnet – fremfor at køre af sted med en monolog. Spørg fx: hvad var det, vi blev enige om?

Vores Facebook-følger Rikke Madsen har opsummeret hendes allerbedste råd således: ”Tal stille og roligt (man kan godt tale med fast stemme uden at råbe) til dit barn også selvom det er 10. gang. Hold fast i dit. Børn vil på mange tidspunkter teste grænserne (det er helt naturligt) og det bedste du kan gøre er at holde fast i de grænser, der er. Kan du mærke, at grænserne måske er for strikse, så er det ikke i en diskussion med dit barn, at du skal slække på dem. Gør det på et andet tidspunkt, hvor det virker velovervejet og gennemtænkt og hvor dit barn ikke kan få en fornemmelse af at du vakler.”

 

Endnu engang TAK til alle, der har givet deres bidrag til debatten om at slippe for skældud. Kom gerne med tilføjelser i en kommentar herunder, hvis du har nogen 🙂

Om forfatteren 
monsterid

Titte Kuhlmann, Social Media Manager

Siden februar 2016 har jeg fordybet mig i Tal ordentligt-universet, som Social Media Manager på det der må være Danmarks bedste arbejdsplads. Jeg kaster mig selv og vores mere end 100.000 Facebook-følgere ud i store debatter om alt indenfor den gode tone og medmenneskelighed – og jeg elsker det. Jeg er ucertificeret lommepsykolog, mere eller mindre konstant bekymret over et eller andet og altid på jagt efter ro og balance i livet. TAK til jer, der læser med her på bloggen! Det sætter vi stor pris på.