Hvordan bliver vi bedre til at tale ordentligt – til os selv?

Det satte vi fokus på i starten af året på Facebook-siden Tal ordentligt på jobbet. En god tone starter med os selv. Hvis vi ikke taler ordentligt til os selv – hvordan skal vi så kunne tale ordentligt til andre? Mange kæmper med en negativ indre stemme, og undersøgelser viser faktisk, at det går ud over vores præstationsevne. Jo mere negativ en indre stemme, jo dårligere præsterer vi på jobbet.

 

10 gode råd om en positiv indre stemme

Vi bad vores følgere om at give os deres bedste råd til at få en mere positiv indre stemme. Det kom der en masse fantastiske råd ud af, som vi har opsamlet i 10 råd til at få en mere positiv indre stemme. De kommer herunder 🙂 Rådene kan desuden hentes bestilles som A2 plakat i vores plakatshop her og downloades til print i A3 her.

 

1) Lær at tilgive dig selv.

Hæng ikke fast i dine fejl og mangler.

 

2) Lyt aktivt til din indre stemme

Spørg dig selv: ville jeg sige det samme til en ven?

 

3) Husk, at alle har negative tanker.

Anerkend dem og slå ikke dig selv oven i hovedet, hvis de kommer. Tag i stedet ansvar for at minimere omfanget af dem.

 

4) Vend tingene om.

Erstat tilbagevendende negative tanker med alternative tanker. Fx ’jeg er ikke god nok’ med ’Jeg gør mit bedste”.

 

5) Brug meditation.

Fokuser på bare at være til. Følg negative tanker til døren og vend tilbage til et positivt fokus.

 

6) Udvis respekt overfor dig selv, dine behov og dine grænser.

Du er det vigtigste menneske i dit liv. Du må gerne sige fra – og til.

 

7) Smil til dig selv i spejlet.

Og giv gerne dig selv et kompliment!

 

8) Ros dig selv, når det er fortjent.

Og del ud af rosen – det gør både dig og dine medmennesker rigere.

 

9) Afslut din dag med at tænke på gode ting.

Er der sket noget godt? Hvad har du gjort godt?

 

10) Stol på dig selv og tro godt om dit hjerte.

Du skal tro, du er god nok – lige præcis som du er, lige nu.

Om forfatteren 
monsterid

Titte Kuhlmann, Social Media Manager

Siden februar 2016 har jeg fordybet mig i Tal ordentligt-universet, som Social Media Manager på det der må være Danmarks bedste arbejdsplads. Jeg kaster mig selv og vores mere end 100.000 Facebook-følgere ud i store debatter om alt indenfor den gode tone og medmenneskelighed – og jeg elsker det. Jeg er ucertificeret lommepsykolog, mere eller mindre konstant bekymret over et eller andet og altid på jagt efter ro og balance i livet. TAK til jer, der læser med her på bloggen! Det sætter vi stor pris på.