Vi er mobilselskabet med TAL ORDENTLIGT og et hjerte til forskel. Det er en position, vi med stolthed og ydmyghed har valgt, og som vi stædigt og stolt kæmper for hver dag. Det er vores DNA og en position vi kan tage, fordi vi er en formålsdrevet virksomhed, der tager vores ansvar som medspiller i samfundet alvorligt.

TRUST og TAL ORDENTLIGT – to hjertekamre, der tilsammen gør et hjerte til forskel

Man kan som virksomhed ikke bare påberåbe sig en position som et selskab med hjerte til forskel. Det er et brand-DNA som man skal gøre sig fortjent til og som man skal leve op til. Det er en position, der er i høj grad forpligter – både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt for os, at alt hvad vi gør og siger er gennemsyret af netop dette.

TRUST og TAL ORDENTLIGT – vores to hjertekamre

TRUST udgør vores ene hjertekammer . Det er vores strategi, der definerer vores kultur og os som virksomhed, og hvordan vi gerne vil være som virksomhed. Det er en kultur, hvor medarbejderne udgør det allervigtigste råstof, og hvor vi både investerer hjerte og hjerne. Det handler om styrken ved mangfoldighed og det unikke i hvert enkelt individ. Og det handler i høj grad om den magiske energi, vi sammen kan skabe, når kulturen tillader indflydelse og engagement og kræver respekt, fællesskab og tillid.

TRUST er uundværligt i vores kamp for at være en formålsdrevet virksomhed. Det er en sund kultur, der er skabt i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det er vores guiding star i hverdagen. At udleve TRUST kræver, at vi som virksomhed tilbyder en mening med arbejdet. Den enkelte medarbejder skal føle sig vigtig og respekteret og vide, at han/hun bidrager med noget positivt. Det tror vi på, smitter af på vores kunder og samarbejdspartnere.

TAL ORDENTLIGT er vores andet hjertekammer – det er vores eksterne udlevelse af TRUST. Det er hér, vi tager vores ansvar i samfundet gennem projekter og kommunikation. TAL ORDENTLIGT  handler om, at vi i alle henseender skal behandle andre med omtanke og respekt. Og at vi har et fælles ansvar for hinandens trivsel. Med TAL ORDENTLIGT bruger vi en stor del af vores marketingbudget og tid på projekter, der faktisk hjælper børn og voksne med at sætte trivslen på agendaen i både skolen, sporten og familien.

Da vi startede vores TAL ORDENTLIGT rejse i 2012, viste en analyse at 77 % af danskerne mener, at tonen er blevet hårdere i Danmark. Et tal, der både skræmmer og råber på handling. Det har fået os som kommunikationsvirksomhed til at kæmpe for den gode tone og lave trivselsprojekter sammen med passionerede og fantastiske samarbejdspartnere, hvis hjerter brænder for det samme som vores – at tage et samfundsansvar og gøre en forskel med de midler, vi har til rådighed. Efter 5 år har vi arbejdet med trivslen med mere end 100.000 skolebørn, 300 familier, 400 håndboldrenge og – piger og mange flere. Dét tror vi på gør et hjerte til forskel for medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og samfundet.

 

 

 

 

 

 

 

Om forfatteren 

Anja Enggaard, Marketing Manager

Jeg er Marketing Manager med verdens bedste arbejde og mor/hustru i verdens bedste familie. Kort sagt, jeg er virkeligt én af de heldigste på Jorden. Jeg lever et liv, hvor mange brikker hver dag skal gå op og hvor min nysgerrighed på nye kulturer, udfordringer, mennesker og oplevelser konstant udfordrer mine 24 timer i døgnet. Mit hjerte bløder for børn og deres ret til et godt liv – derfor føler jeg mig hver dag privilegeret, når jeg som mor overøser mine mirakler med kærlighed og på arbejdet kan kæmpe for børnene gennem TAL ORDENTLIGT.